Materialer
Vi arbejder med en masse slags materialer
Materialer
Vi arbejder med en masse slags materialer
Vi arbejder med en masse forskellige slags materialer, og vi elsker at blive udfordret af nye spændende ting, men du må nok forberede dig på, at det kan blive svært at overraske os 🙂
Metaller klassificeres på forskellige måder afhængigt af deres egenskaber, struktur og anvendelser. Vi arbejder sædvanligvis med alle typer af overgangsmetaller (jern, kobber, zink) og legeringer såsom stål og messing.
Vi har gennem tiden arbejdet med mange træsorter, men vi har udviklet en særlig forkærlighed for at arbejde med bambus. Det er grundlæggende et ret bæredygtigt materialevalg, og så kan det i øvrigt spises, men vi bruger det dog mest til produktion af tekstiler, møbler og emballager.
Anvendelsesmulighederne for ler er mange, og omfatter skulptur, keramik, porcelæn, fliser, sanitet, industriel belægning og meget mere. Hvert formål har sin foretrukne type af ler og vi har erfaring med de fleste lertyper og glace. Selv om det kan virke som en grov forsimpling, så kræver ordentligt keramikproduktion i særdeleshed en fabrik der, lidt forenklet sagt, har styr på sine ovne. Temperaturen og produkternes placering i ovnene er nemlig helt afgørende for resultatet. Vi bruger primært fabrikker med gasfyrede ovne, men helt særlige opgaver som kræver træfyrede ovne, kan vi også løse.
Vi arbejder også med glas produktion og har god erfaring med produktion af borosilikatglas og almindelige glastyper, som primært anvendes til køkkengrej og glaskunst.
Plast er en meget bred kategori og materialerne, og deres anvendelsesmuligheder, er mange. Valget af materiale afhænger i stor udstrækning af anvendelsesformålet, men du kan være sikker på, at vi vil udfordre dig i forhold til at anvende materialer, der er så bæredygtige som overhovedet muligt. Produktion af produkter i plastisk materiale kræver næsten altid udvikling af værktøjer. Hos MA-DE kan vi rådgive dig om design, så dit produkt bliver så nemt at producere som muligt, og vi hjælper dig med udviklingen af det 3D tegningsmateriale som fabrikken skal bruge til produktion af de nødvendige værktøjer.

Bæredygtigt valg